4. maj fest

Der var i programmet budt ind til at synge foråret og sommeren ind med kirkesanger Lisa Grauenkjær Bondo.

Senere blev der udsendt mere højtidelig indbydelse til 4. maj fest med samme tema. 
Det var forventet, at restriktionerne ville tillade 'fest' i gården foran KFUM og KFUK, og efter lang tids nedlukning var det nu nærmest en tiltrængt befrielse at kunne mødes og synge foråret ind 4. maj med lys i vinduerne og udsprungne bøgegrene i vaser.

Desværre satte regnen ind, og et nyt alternativ måtte findes. Resultatet blev Hatting kirke.

Og det blev en fest

Vi mødtes i den dejlige og smukke Hatting kirke, som var pyntet op med levende lys på stolene, flotte buketter på alteret og vaser med lysegrønne bøgegrene, røde rebis og hvide blomster op ad gulvet.
Det kirkelige tog præsten sig af.
Erna Larsen på piano/keyboard og Cecilie Vestergaard på saxofon spillede til Lisa Grauenkjær Bondos sang. Erna og Lise bandt det hele sammen.
Og sammen sang vi mange stemningsfyldte sange og salmer, som passede på en 4. maj.

Det var en rigtig festaften.

 

20210504_191143.jpg
Cecilie Vestergaard, Erna Larsen og Lisa Grauenkjær Bondo, Hatting 4. maj 2021
20210504_190833.jpg
Cecilie Vestergaard, Lisa Grauenkjær Bondo og Erna Larsen, Hatting 4. maj 2021